Jakob Fuglsang bliver medejer i isolés

Når du bruger det meste af din karriere rullende over asfalten i det store professionelle felt, så er det forståeligt at sætte pris på at kunne være sig selv en gang i mellem. 

Det gør Jakob Fuglsang tydeligvis. Intet er bedre end at komme ud og køre alene, i bjergene omkring hans og familiens hjem i Monaco.

isolés stil er raffineret og underspillet med vægt på en afdæmpet farvepalet og kvalitetsmaterialer, og Jakob kan se sin rolle hos brandet som et input til teknisk udvikling: "Vi har lagt en plan for, hvordan jeg kan tage mere ansvar i udviklingen af isolés i fremtiden. Jeg er sikker på, at jeg kan bidrage til at skabe endnu flere tekniske og nytænkende produkter. Potentialet for brandet er stort."